Kvickly Vestbyen i Aalborg holder lukket i dag, mandag, fordi der er fundet spor af skadedyr i butikken, skriver Nordjyske Stiftstidende.
Sporene blev fundet i rum, der bruges til opvask og emballage.
- Vi har i samråd med Anticimex besluttet for en sikkerheds skyld også at holde lukket mandag. Der skal gå 48 timer, uden at der har kunnet findes spor, så vi er sikre på, at eventuelle skadedyr er væk, og der skal laves en grundig rengøring og desinficering af forretningen, forklarer varehuschef Tommy Vestergaard.